
Saunagus i Roskilde | 3 steder du kan prøve saunagus i 2025
Roskilde og omegn er kendt for deres rige historie og betagende landskaber, men byder også på enestående saunagus oplevelser. Er du på jagt efter et afslappende afbræk fra dagligdagen, så læs videre for de bedste steder at opleve saunagus her i området.
Før vi dykker ned i de tre anbefalede steder for saunagus i Roskilde og omegn for 2025, vil jeg anbefale at du først tager et kig på mit tidligere blogindlæg: hvad er saunagus?. Nu da vi er blevet lidt klogere på hvad saunagus indebærer, så lad os se nærmere på de 3 steder i Roskilde- og Lejre omegn hvor du kan prøve saunagus.🧘♂️🌿✨
3 saunagus oplevelser i Roskilde og omegn.
1. Saunagus hos Roskilde Badene
Der tilbydes saunagus hos Roskilde Badene, hvor hver gus er en unik oplevelse, hvilket blandt andet skyldes at hver gusmester har sin egen stil. Roskilde Badene anvender kvalitetsdufte fra Warda Duftöle, som er kendt for deres eksklusive saunadufte og wellnessprodukter. Her varer en saunagus session mellem 40-60 minutter, hvor man skiftevis er 10 minutter inde i saunaen og har en pause på 10 minutter ude af saunaen.
- 🔗 Læs mere om saunagus i Roskilde Badene.
- ℹ️ Pris: De har fem tidspukter hver uge hvor deres saunagus er gratis at deltage i, da det er en del af indgangsbilletten. Det foregår i deres store fællessauna med plads til 36 og det er først til mølle. De har også en betalingsgus (40,- kr.) tirsdag til søndag som er inkl. 1 kildevand og saltpeeling.
- 📍 Bymarken 37, 4000 Roskilde

2. HumanByManniche
Hos HumanByManniche i Roskilde, er krop og sind i fokus. Betina tilbyder alt lige fra klang-massage, yoga, lydmeditation og ikke mindst saunagus. Her starter du saunagusen med 2 min i isbaljen, hvorefter i forsætter inde i saunaen hvor varme og æteriske olier vil gøre oplevelsen helt perfekt. I vil blive guidet under hele forløbet, og der vil undervejs være vand samt lidt frugt og snacks.
- 🔗 Book og læs mere om HumanByManniche
- ℹ️ Pris: 250 kr. pr. person.
- 📍 Thorsminde 19, 4000 Roskilde.

3. Saunagus hos SaunaGus Roskilde
SaunaGus Roskilde er stedet for unikke saunagusoplevelser, hvor fællesskab står i centrum. Med både en stor svedhytte, der rummer op til 24 personer, og en hyggelig bus til 12, byder de på en indbydende saunagus-oplevelse. Her arrangeres der 2 timers gus sessions som består af 4-5 runder; den første runde er med intensiv varme, mens de følgende fire har fokus på wellness, musik og velvære. Udover sauna tilbyder de IceSpa, svedhytte, isbad og et fællesområde, hvor folk er velkomne til at blive efterfølgende. Fælleskabet er i centrum her, hvorfor det er en medlemsbaseret tilgang. Medlemskabet giver adgang til dette unikke fællesskab, hvor SaunaGus Roskilde lægger vægt på personlige relationer og gæsterne i fokus.
- 🔗 Læs mere på deres instagram eller bliv medlem her.
- ℹ️ Pris: 250 kr. pr. person.
- 📍 4320 Lejre. (Den præcise adresse bliver oplyst ved medlemskab)

Der er også andre byer i Danmark, som tilbyder saunagus, så tjek mine tidligere blogindlæg om saunagus i København, Aarhus og Aalborg for at udforske flere muligheder! Jeg kan også stærkt anbefale en naturnær getaway med sauna.
God gus!
Varme hilsner Magnus 👋
Har du tips til andre steder man kan prøve saunagus, andet jeg bør vide, gode idéer e.l.. Kontakt mig endelig direkte på magnus@campanyon.com.

Login