Follow us on Twitter
Find your adventure
Saunagus udenfor København

Saunagus | Hvad er saunagus og alt du skal vide

Hvad er saunagus?

Saunagus er en kombination af sauna og aromaterapi. Det er en oplevelse, hvor duften af æteriske olier og varmen fra saunaen arbejder sammen for at skabe en afslappende og afstressende atmosfære. Under saunagus vil en gusmester dryppe æteriske olier på saunaens sten, og derefter sprede den varme duftende vind rundt i rummet ved at vifte med et håndklæde eller en vifte. Længden på en saunagus varierer fra mellem 20 minutter til over en time, med korte pauser undervejs hvor der er plads til køle af og få drukket lidt væske.

Hvad er forskellen på saunagus og traditionel sauna?

I en traditionel sauna oplever man ofte den tørre varme, hvor der til saunagus er en gusmester som hælder vand og æterieke olier på ovnen, hvilket giver en velduftende damp som så viftes rundt i saunaen. Her er fokus på afslapning, ro og velvære. Æteriske olier har forskellige egenskaber, og der bruges bla. eukalyptus som er forfriskende og god til åbne luftvejene samt lavendel som virker beroligende på kroppen. Temperaturen under saunagus og i en traditionel sauna er 80-90 grader.

Hvad er saunagus godt for?

Saunagus er kendt for at være en af de mest afslappende wellness-behandlinger og det skyldes kombinationen af varmen og de æteriske olier. Varmen fra saunaen hjælper med at løsne op i musklerne og de æteriske olier har en beroligende effekt på dit sind. Dette kan hjælpe med at reducere stress og spændinger i kroppen og efterlade dig følelsen af afslapning og velvære. Du kan her læse om, hvorfor det er sundt at gå i sauna.

Saunagus

Hvad skal man have med til saunagus?

Når du skal til saunagus kan det være rart at pakke det rigtige for at sikre, at oplevelsen bliver så behagelig som muligt. Her er en pakkeliste/huskelist over ting du bør overveje at medbringe:

  • Håndklæde: Det kan anbefales at medbringe to håndklæder: ét til at sidde på i saunaen og ét til at tørre dig efterfølgende.
  • Badetøj: Selvom nogle steder muligvis har nøgen saunagus, vil mange steder kræve passende badetøj.
  • Drikkedunk: Medbring en drikkedunk så det er let for dig at drikke væske i pausen. Saunagus får dig til at svede, så det er vigtigt at drikke rigeligt med før, under og efter.
  • Badesandaler: Afængigt af hvor du er til saunagus, kan det være rart at medbringe sandaler. Det kan være fra omklædningen til saunane, fra saunaen ned til vandet eller bare have på i pausen.
  • Badekåbe: Det kan være rart at have både før, under og efter saunagus.
  • Skiftetøj: Efter at have svedt og taget et bad, er det altid rart at skifte til rent, tørt tøj.
  • Hovedbeklædning: Nogle foretrækker at bære en hat i saunaen for at beskytte hovedet mod den ekstreme varme. Det kan du læse mere om herunder.

Hvorfor har man hue på i sauna?

At tage en hue på i saunaen kan virke overraskende for mange, for er det ikke varmt nok i forvejen? Der er faktisk en god god grund til at bruge en saunagus hue. Huen hjælper nemlig med at beskytte hovedet, håret og øerne mod varmen i en sauna. Deruder varmes hovedet hurtigere op end resten af kroppen, så her kan en hue forhindre overophedning og gøre at du kan nyde saunaen længere. Et lille tip fra os er at dyppe huen i koldt vand inden du går ind i saunen.

mand med hue i saunagus

Må man gå i sauna eller til saunagus når man er gravid?

At benytte sauna eller dampbad er generelt sikkert for gravide kvinder, men der er nogle ting, man bør overveje:

  • Det er skønt for mange gravide at nyde tiden i et spabad eller sauna, men man skal undgå at blive for overophedet. Husk at drikke rigeligt med væske før, under og efter. Det er ikke anbefalet at din kropstemperatur overstiger 39 grader.
  • Da nogle gravide kan være mere modtagelige for svamp og underlivsinfektioner på grund af de bakterier, der trives i varme miljøer, er det en god idé at være opmærksom, hvis man har tendens til disse problemer. I sådanne tilfælde kan et privat hjemmespa være en bedre løsning.

    Kilde

Alligevel anbefales det altid at konsultere sin læge, inden man beslutter at benytte sauna eller spabad under graviditeten, for at være på den sikre side.

Hvor meget forbrænder man ved saunagus?

Under en saunagus-session kan man at forbrænde imellem 300-400 kalorier. Samtidig vil kroppen tabe en del væske, som blandt andet hjælper med at skylle affaldsstoffer ud. Her kan man tabe op mod en halv liter væske.

Kilde.

Hvor varmt er der i saunagus?

Saunagus foregår ved temperaturer der ligger i området 80-90 grader, hvilket er sammenligneligt med traditionel sauna.

Er du på udkig efter et sted at prøve saunagus har vi lavet guides til saunagus i København, Aarhus, Aalborg og saunagus i Roskilde og omegn, men kan også varmt anbefale at kombinere en overnatning i naturen med sauna.

God gus!
Varme hilsner Magnus 👋

Har du tips til andre steder man kan prøve saunagus, andet jeg bør vide, gode idéer e.l.. Kontakt mig endelig direkte på pr@owayy.com.

Saunagus