Køb et gavekort 🎁
Share listing
Share listingDel
Gem
Glamping ved Isefjorden 3
Telt · 2 gæster
Velkommen til Glamping ved Isefjorden! 

ANKOMST.
Når du ankommet, viser skilte dig hen til hoveddøren på Lille Fjordgaard, hvor vi tager imod dig med et smil og et ”Velkommen til”. Vi viser dig vej til dit telt, inde i træhallen, og giver dig en rundvisning på matriklen, så du ved, hvor toilet og bad er, og du får set den lille indendørs opholdsstue, til de gæster der kommer meget tidligt eller meget sent på sæsonen, og som lige trænger til at få varmen. Du får også set te-køkkenet, hvor du kan lave te og kaffe, når det passer dig 😊….  Med mindre, at du altså vil varme vand over bålstedet nede ved hallen…. Her er ingen agenda, intet du skal nå, og du kan gøre næsten, som det passer dig, for vi ved, hvor vigtigt det er, bare at få lov at sidde og nyde udsigten – for kroppen, for sindet og for sjælen. Vi gør det nemlig hver dag.

Nede i hallen er der en vask med rindende vand, så du kan vaske hænder eller skylle de grøntsager og bær, du har tænkt dig at købe senere. Tuse Næs har mange små lokale handlende, heriblandt både Hørby Pølsemejeri, Tusen Vin, Bognæs Vingaard og små gårdbutikker, hvor du kan købe bær og forskellige former for grønt i sæsonen.

OM TELTET OG FACILITETER.
Når du har fundet dig på plads i dit telt og glædet dig over, at sengen er klar og redt op specielt til dig, puden er banket og lammeskindet ligger klar og kalder på dig i lænestolen, og beder dig om at sætte dig – er tiden din egen…. Hvis du stadig har en smule uro i kroppen, så lav en kop kaffe eller te, og sæt dig ned til vandet. På de 300 meter derned, vil dyrene også byde dig velkommen, og det er altid spændende at se, hvem som byder sig til. Måske er det lærken, måske viben eller fasanen – eller måske er det rådyret, som bliver lidt overrasket over at du kom allerede i dag, og tager flugten henover engen….. Nede ved vandet kan du sætte dig og bare nyde roen og freden, mens du kigger udover fjorden og Holbæk Kystlinie i det fjerne foran dig, eller på naboens vinmark til venstre bag dig. Nu kan du bestille tid til et bad, hvis du ønsker det ( hvis du altså ikke allerede har bestilt dagen før ), så du kan blive helt frisk, inden du stille og roligt pakker sammen og kører afsted – mens du allerede planlægger din næste get-away på Lille Fjordgaard. Der har du nok tid til at få en guidet tour på en af vingårdene, besøge et af gallerierne, prøve kitesurfing eller få besøgt nogle af Vestsjællands skønne seværdigheder. Det gælder især hvis du ligefrem planlægger et længere ophold på Lille Fjordgaard – fordi du nu ved, at det kan man godt både trænge og vænne sig til.

OMRÅDET.
Er du til en gåtur, kan du gå fra gården og ned til skoven, der ligger en km væk. Skoven der går helt ud til vandet rummer en lille sandstrand med en badebro i badesæsonen, og alt er til din rådighed. Hvis du mere er til en cykeltur, kan du leje en mountainbike hos os og cykle rundt og opleve Næsset. Hvis du ligesom os, tiltrækkes særligt af vandet, er der mulighed for at leje en lille jolle med motor og sejle ud på fjorden….. Meget er muligt – men ikke nødvendigt, for det her er din get-away, og det er dig der bestemmer i hvilket tempo, dagen skal gå…. Når solen stille sænker sig, kommer rådyrene ofte frem og græsser, og til slut på dagen, melder små flagermus sig også oppe på himlen…. Hvis du ikke allerede har tændt bålet, kan du gøre det nu og se det smukke lys fra Holbæk på den anden side af vandet, mens Orø-færgen sejler forbi med jævne mellemrum. I blikstille vand laver færgen den smukkeste spejling i vandet – og alt ånder fred…. På Lille Fjordgaard er der fuldstændig ro, og dog alligevel masser af larm – det er bare den rigtige larm: Biernes summen, vibens og lærkens sang, græshoppernes små melodier og en ugle kan også fortælle dig en godnathistorie, hvis du er heldig, at den har lyst.

MAD OG INDKØB.
Inden du går i seng, skriver du til os, hvis du har besluttet dig for, at en tallerken let morgenmad bestående af brød, smør, ost, marmelade, æg, juice og kaffe/te kunne være rart at vågne op til, og så sørger vi for, at det er klart til om morgenen. Vi kommer ned og slukker for lys og deslignende kl. 22 – og kl. 23 er der helt fred på pladsen. Det gælder for både dit telt, og de 2 andre telte som også findes på pladsen. I mørket vil du se den smukkeste kæmpe stjernehimmel, og finde alle de stjernebilleder, du har lyst til. Godnat og sov rigtig dejligt. Om morgenen vil fuglenes småpludren måske vække dig, hvis du sover let, og når du er vågnet og kommet ud af dit telt, kan du se lige ned til fjorden ud af indgangen på hallen….. Skulle det være regnvejr, er du stadig helt i tørvejr og kan indtage dit morgenmåltid inde i det lille loungemiljø i hallen….. Den venter på dig til det aftalte tidspunkt.

Vi og dyrene glæder os i hvert fald over, at du kom – og håber på at se dig igen.
Se hele beskrivelsen
GiftKøb et gavekort
Bed by StoneHubSengelinned
Barbecue by Jorge MallGrill
Fridge by StoneHubKøkken
Shower by StoneHubBruser
Toiletpaper by StoneHubToilet
Towels by StoneHubHåndklæder
Kettle by Naufal HudallahElkedel
Varmt vand
Drikkevand
Elektricitet
Bålplads
Gratis parkering
Shop by StoneHubKøbmand
Skabe
Picnicbord
Genanvendt vand
Shower by StoneHubBrusere
Toiletpaper by StoneHubToiletter
Skraldespande
Varmt vand
  • Fridge by StoneHubFælleskøkken
  • Hængekøjer
  • Heating by StoneHubRadiator
  • Bonfire by StoneHubBrændeovn
  • Morgenmad inkluderet
  • Vildmarksbad
  • Wifi by StoneHubWifi
  • Laundry by StoneHubTøjvask
  • Playground by Stepan VoevodinLegeplads
  • Swimmingpool by StoneHubPool
  • Restaurant by Alice DesignRestaurant
  • Sauna
  • Bondegårds produkter
  • 24/7 Overvågning
  • Muldtoilet
  • Mønt brusebad
  • 4G internet
  • Dræning til sortvand
  • Shelter
  • Grill
  • Badekar
  • Bageri
Vis alle faciliteter
Bed by StoneHubSengelinned
Barbecue by Jorge MallGrill
Fridge by StoneHubKøkken
Shower by StoneHubBruser
Toiletpaper by StoneHubToilet
Towels by StoneHubHåndklæder
Kettle by Naufal HudallahElkedel
Varmt vand
Drikkevand
Elektricitet
Bålplads
Gratis parkering
Shop by StoneHubKøbmand
Skabe
Picnicbord
Genanvendt vand
Shower by StoneHubBrusere
Toiletpaper by StoneHubToiletter
Skraldespande
Varmt vand
  • Fridge by StoneHubFælleskøkken
  • Hængekøjer
  • Heating by StoneHubRadiator
  • Bonfire by StoneHubBrændeovn
  • Morgenmad inkluderet
  • Vildmarksbad
  • Wifi by StoneHubWifi
  • Laundry by StoneHubTøjvask
  • Playground by Stepan VoevodinLegeplads
  • Swimmingpool by StoneHubPool
  • Restaurant by Alice DesignRestaurant
  • Sauna
  • Bondegårds produkter
  • 24/7 Overvågning
  • Muldtoilet
  • Mønt brusebad
  • 4G internet
  • Dræning til sortvand
  • Shelter
  • Grill
  • Badekar
  • Bageri
Vis mindre
Indtjekning: 15:00
Udtjekning: 10:00

Minimum booking: 1 dag

Afbestillingspolitik: Fleksibel

Kæledyrsvenlig: Nej

Giv som gave: Køb gavekort
M

Din vært
Mai Mohr

Flere muligheder hos denne vært

Andre steder i området

1,280 DKK gns. pris
Tjek tilgængelighed