
Ophold for vennegrupper
Den perfekte getaway for vennepar
Ophold for vennepar – en getaway fuld af hygge og oplevelser
Er der noget bedre end at tage på eventyr med gode venner?
En getaway for vennepar er den perfekte mulighed for at komme væk fra hverdagen og nyde kvalitetstid sammen. Uanset om I er to eller flere kærestepar, der vil på en afslappende weekendtur eller en oplevelsesrig ferie, findes der masser af unikke ophold, der passer til jeres behov.🌻🌅⛺️
Hvorfor tage på vennepar-getaway?
- Kvalitetstid sammen – En getaway giver jer mulighed for at nyde hinandens selskab uden hverdagens forstyrrelser.
- Nye oplevelser – Udforsk nye destinationer, prøv sjove aktiviteter eller slap af i naturskønne omgivelser.
- Skab minder for livet – Fælles oplevelser, der styrker jeres bånd og giver jer historier at grine af i mange år.
- Plads til både hygge og eventyr – Uanset om I vil have en aktiv ferie eller total afslapning, findes der ophold, der passer perfekt til jer.
Getaways for vennepar

Trætophytterne i Dalmose på Sjælland
I Dalmose finder I tre skønne trætophytter, der ligger i udkanten af et lille, uberørt skovstykke med åben udsigt over markerne. Hver trætophytte har plads til fem gæster og er perfekt til en hyggelig getaway med vennerne.

På Lillero finder I hele 13 glampingtelte, så der er rig mulighed for at samle hele venneflokken. Her kan I nyde skovens ro kombineret med en smuk udsigt over vandet og afslutte aftenen med en skøn middag på restaurant Lille B.

Blot 1,5 time fra København finder I Korsgaarden, hvor I kan nyde de smukke søer og skønne natur. Her kan I vælge at bo i en hyggelig hytte med plads til fire personer eller booke et af deres mange glampingtelte eller A-frame hytte for en unik naturoplevelse.

På Fejø finder I tre skønne hytter, smukt placeret på en vingård. Her har I mulighed for at bo hver for sig i jeres egne hytter men sammen gå på opdagelse i vinmarkerne og figneplantagerne eller nyde et glas af vingårdens signaturvin på en af terrasserne.

Containerhuse tæt ved Vesterhavet
I Harboøre kan I overnatte i hyggelige containerhuse med plads til 2 eller 4 personer. Her kan I nyde den betagende udsigt over de smukke marker eller tage på en skøn udflugt til Vesterhavet, som ligger blot en lille gåtur væk.

Midt i den sydfynske natur ligger Villa Skovly, som byder på en perfekt blanding af komfort og eventyr. Her kan I bo i hver jeres tipitelt eller i en hilltop hytte - men sammen starte dagen med en lækker morgenmad, et forfriskende morgendyp i det Sydfynske Øhav og efterfølgende gå på opdagelse i den smukke natur.

På Ærø finder I Teglværkspladen, som byder på 6 unikke glampingtelte, smukt beliggende og hyggeligt indrettet. Her kan I slappe af på terrassen ved søen, tage en dyst på petanquebanen eller begive jer ud på havet i kajak eller på SUP.

Kun lidt over en time fra København ligger det naturskønne landsted Himmelly. Her kan I overnatte i hvert jeres unikke kuppeltelt, da den 2 hektar store grund rummer 3 telte med alt, hvad I behøver til en skøn getaway. Her er der plads til både privatliv og hyggestunder med et eller to vennepar.

I Mols Bjerge finder I 3 autentiske jurter, hvor I kan vælge at bo sammen i én yurt eller booke hver jeres. Her kan I nyde den betagende natur, lave stenovnsbagte pizzaer i pizzahytten og afslutte dagen med en smuk solnedgang på terrassen.

I Store Merløse finder I Bakkegaarden, hvor 3 skønne glampingtelte er smukt placeret rundt om en privat sø. Her kan I starte dagen med en lækker morgenmad, der blandt andet byder på hjemmebagte boller og lækkerier fra egen køkkenhave. Nyd roen, fisk i søen, eller tag på en hyggelig vandretur i de naturskønne omgivelser.

Unikke overnatninger i nærheden af Roskilde
Hos Heart of Nature i Hvalsø kan I bo hver for sig enten i deres tiny house i skoven, udkigshytten med udsigt til søen eller i et af deres hyggelige sheltere. Her kan I også forkæle jer selv med en afslappende tur i spaområdet, enten alene eller sammen med jeres vennepar.

Hos Agger Glamping finder I 6 skønne glampingtelte, hvor I kan nyde udsigten til Kastet Å og hygge jer ved grillen. Tag en tur på vandet i kajak, kano eller på SUP, eller vælg ren afslapning med en tur i vildmarksbadet eller saunaen. Det er den perfekte ramme for en hyggelig getaway med jeres gode vennepar.
Bo sammen under ét tag – perfekte getaways for vennepar
Hvis I drømmer om en getaway, hvor hele vennegruppen kan bo under samme tag, har vi samlet en række unikke ophold i både Danmark og Sverige med plads til mindst fire gæster. Her kan I nyde hyggelige aftener med brætspil og god mad, vågne op til smukke omgivelser og skabe minder sammen. 🏕️✨🌾
Login